Charlotte Kusk Berwald
Konklusionen var, at heste godt kan tåle at få saltpiller, for at kompensere for det tab af salt der sker, når de sveder under træning. Studiet viste ingen negative indvirkninger på maveslimhinden.
Mavesår er, uheldigvis, efterhånden ganske almindeligt hos heste, hvor de allerfleste forekomster af mavesår ses hos væddeløbsheste, mens det i andre discipliner svinger mellem 11% og 83,5%. Årsagerne til mavesår kan være forskellige, her bemærkes det at det kan være alt fra et højt indtag af krybbefoder, til lavt indtag af hø/wrap, lange perioder mellem fodring og perioder uden vand. Elektrolyttersupplementer kan være med til at øge risikoen for mavesår, skriver forskerne bag projektet.
Forskerne brugte 15 varmblodshingste, der alle var tre år gamle og fire måneder inden forsøget påbegyndte hingstene træning. Mængden af salt hingstene fik tildelt, svarede til det salttab der sker ved ti liter sved. I forsøgsperioden fik hingstene en standarddiæt, der inkluderede hø, havre og en foderblanding, der blev udfodret tre gange dagligt. Saltpillerne, der bestod af 60% korn, 15% tørrede græsarter samt forskellige frø, bestod af i alt 11,5% salt. En række af hestene fik placebo-piller, der bestod af det samme, bare minus salt. I første periode fik hestene pillerne i 19 dage, efterfulgt af 14 dages pause. Herefter fik de igen en periode med 19 dage. Alle heste fik en periode med saltpiller og en periode med placebopiller. Der blev indsamlet både blod- og urinprøver fra samtlige heste både før og efter hver periode. Herefter fastede de i tolv timer, hvorefter de gennemgik en gastronomi, hvor mavensækken blev undersøgt. Her fandt forskerne ingen skader hos de heste, der havde fået saltpiller.
– Vi påviste at saltpiller, givet sammen med foderet og fordelt på to daglige fodringer, er en sikker måde at tildele heste i træning salt. Der var ingen af hestene, der levnede saltpillerne, bemærker forskerne.