Maik var også bedst i küren

28-08-2016 14:40

De 15 bedstplacerede ryttere fra gårsdagens Bundgaard Byg Cup-kvalifikation, var igen i dag at finde på Vilhelmsborgs flotte gårdsplads, hvor der blev redet kür. Vejret havde ændret sig en del siden i går og der blev da også ændret lidt på placeringsrækkefølgen, men Maik Kohlschmidt tog dog sejren igen  

Copyright Ridehesten.com

Dagens Intermediare I kür blev vundet af Maik Kohlschmidt fra Helgstrand Dressage. Maik og Møllegaardens Pas Partout red sejren i hus med hele 78,333%. På anden pladsen fulgte Lone Bang Larsen, der med Bakkelys Onandt opnåede 74,375% - Lone, der i gårsdagens Intermediare blev placeret som nummer fire, avancerede altså to pladser op i dagens kür. Placeret som nummer tre med 72,105% kom Maria Anita Andersen og Ludowitz – ekvipagen blev også placeret som nummer tre i går. 

Se klassens resultat her og samlet resultat for weekenden her 

 

 

Info

Bundgaard Byg Cup

Bundgaard Byg Cup er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediaire I Kür. De 20 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Bundgaard Byg Cup er en hæderkronet turnering igennem mere end 10 år, og firmaet har bygget utallige ridehaller og stalde til dansk ridesport. Bundgaard Byg giver ridesporten en spændende og interessant turnering, samt en kyndig partner, når der skal bygges til heste og ryttere.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner