Majken er på plads i Ermelo

02-08-2023 13:30

UVM i dressur i Ermelo begynder i dag onsdag, og Majken Faaborg Glerup er kommet godt frem med traileren og Midt-West Franceska til stævnepladsen i Holland

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er første gang, Majken Faaborg Glerup deltager ved UVM i Ermelo. Verdenmesterskaberne samler verdens bedste heste i deres årgang, og det betyder også, at en stor del af dem rides af professionelle eller semi-professionelle ryttere. Majken er dedikeret fritidsrytter, og det er første gang, hun er til start udenfor landets grænser.

Majken har god støtte fra sin træner Susanne Barnow, der har kvalificeret to 7-års heste til UVM; Skovdals Dexter e. Hesslehøj Donkey Boy/ Blue Hors Romanov (opdr. Bjarne Skovdal) og Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Hit/ Benneton Dream (opdr. Stutteri Åtoften). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Majkens hest 7-årige "Franni" alias Midt-West Franceska e. Franklin/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Midt-West) er heldigvis faldet godt til ro i stalden. I dag er der vettjek af de 5-årige heste, og alle ryttere og heste får 20 minutters træning inde på hovedarenaen i aften.

Hør de to ryttere fortælle i videoen herunder:

/Varmblod.dk

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen