St. Paris fortsætter sejrsstimen

16-10-2022 15:45

Det første 10-tal ved finalerne for Pavo og Dansk Rideforbunds championater for unge dressurheste faldt i finalen for 5-års, hvor Lyngbjergs St. Paris under Victoria Valentin travede sig til topkarakter og en ubesværet championatsejr

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved dommerbordet i finalen for 5-års under Pavo og Dansk Rideforbunds championater for unge dressurheste sad i dag Grethe Keller, Kirsten Søgaard og Dennis Fisker, hvor sidstnævnte har været stemmen bag dommernes uddybende kommentarer til karaktergivning til hver enkelt ekvipage.

Med en umådelig lethed og ynde, urokkelig balance og overbevisende sving, bæring og smidighed dansede den aktuelle UVM-guldvinder, Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Børjesson) igennem programmet med rytter og medejer Victoria Vallentin og scorede finalens højeste karakter for trav, ridelighed og kapacitet.

På vej op ad midterlinjen mod afslutningsparaden modtog begyndende bifald fra publikum, og det udviklede sig efter Victorias hilsen til dagens største brag af en klapssalver. Det blev til 10 for trav, 8,6 for skridt, 9 for galop og 9,2 for ridelighed samt 9,5 for kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Sir Floresco og Moisés Azuar. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Helgstrandrytteren Moisés Azuar red avlshingsten Sir Floresco e. Sir Heinrich/ Floresco ind på andenpladsen efter et ridt uden svagheder, og således fik hingsten ingen karakterer under 8,5, og det blev bl.a. til 9 for både trav og kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Feine Bella NRW og Eric Guardia Martinez. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Endnu en spansk Helgstrandrytter besatte tredjepladsen, nemlig Eric Guardia Martinez med UVM-finalisten Feine Bella NRW e. Fürstenball/ Bordeaux, som for sin store, smidige og taktfaste skridt blev belønnet med 9,4 og 9 for trav.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Berider Anne-Marie Hosbond, som har seks heste med til finalestævnet, havde intet mindre end tre 5-årige finalister i ilden i dag, og som Dennis Fisker udtrykte det, så var hun godt varmet op, da hun red ind på hoppen Danésa Nord e. Hesselhøj Donkey Boy/ Belissimo M (opdr. Vibeke Bjørn Rasmussen). Hoppen opnåede klassens andenhøjeste ridelighedskarakter 9 og besatte med gennemgående flotte karakterer finalens fjerdeplads.

Copyright Ridehesten.com
Anne-Marie Hosbond og Danésa Nord. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Finalens uden tvivl yngste rytter, 19-årige Frederikke Gram Jacobsen, har flere gode Blue Hors Zack-afkom i stalden, og i dag red hun familiens Zanderry Danheat e. Blue Hors Zack/ Londonderry (opdr. Mette Birkholm) inden på femtepladsen med bl.a. 9,2 for skridt.

SE ALLE BILLEDER FRA FINALERNE PÅ RIDEHESTEN.COM.

Resultat af 5-års finalen.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Zanderry Danheat og Frederikke Gram Jacobsen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner