Signe Wiese
JJ Horses har ønsket at udvide sin kapacitet når det gælder træning og uddannelse af heste, og har ansat Kohlschmidt, der starter i sit nye job 1. februar. 25 årige Maik Kohlschmidt er uddannet berider ved det tyske statsstutteri Neustadt/Dosse under Henning Müller. Han har som junior og ungrytter konkurreret i både springning og dressur, men de senere år har fokus været på dressuren, hvor han bl.a. har konkurreret på Prix St. Georges- og Intermediaire-niveau. Maik Kohlschmidt har været en del af rytterteamet hos Helgstrand Dressage siden 2009, og han håber at det fortsat vil være muligt at træne hos Andreas Helgstrand, hvis tiden tillader det. - Vi er meget glade for at have fået en rytter- og træningskapacitet til vores virksomhed, udtaler Ole Jørgen Jørgentvedt fra JJ Horses. - Maik vil uddanne vores egne heste, men vi vil også kunne tilbyde tilridning og træning af heste fra eksterne kunder. Maik vil være en stor ressource for ridemiljøet i Norge, og vil være tilgængelig for hele det norske dressurmiljø med både kurser og clinics, fortæller Ole Jørgen Jørgentvedt. Se mere om JJ Horses via link til højre.