Må min hest med mavesår få Lucerne?

08-07-2018 07:19

Merete Haahr

Bekymrede hesteejere søger svar på netop dette spørgsmål, da Lucerne hidtil har været regnet som et velegnet foder til heste med mavesår

Copyright Ridehesten.com

I de senere år har der været forsket en del i mavesår hos heste, ”EGUS” - Equine Gastric Ulser Syndrome. Det har længe været anerkendt, at lucerne er et godt fodermiddel, da det øger hestens spytproduktion og kræver øget tyggetid. Spyt medvirker til at nedsætte syreindholdet i mavesækken, og lucerne er rigt på protein og calcium.

Et nyere tysk studie satte spørgsmålstegn ved denne tankegang, da de fandt flere tilfælde af mavesår hos føl, som var blevet fodret med snittet lucerne fremfor lucerne piller. Det har givet anledning til mange bekymringer og forvirring hos hesteejere.

Det skal dog understreges, at undersøgelserne er foretaget på formodet stressede dyr. Føllene var under fravænning, og denne periode i sig selv er stressende for et lille føl, hvilket let kan være med til at fremprovokere mavesår.

Mavesårene befandt sig i den øvre del af mavesækken, og muligvis var det en mekanisk irritation af mavens slimhinder, idet der var ikke tegn på sår i andre dele af mavesækken. Det kan derfor tænkes, at lucernen stadig har haft en gavnlig effekt. Mavesårene på føllene gav ingen ydre tegn, og de forventes at hele op igen.

Det er ikke klart, om disse fund også gør sig gældende på voksne heste.

Læs meget mere om fodring af heste med lucerne og mavesår i Ridehesten nr. 7 2018.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner