Lotte og Solero igen med fremme i Norge

27-06-2010 17:42

Britt Carlsen

I Grand Prix-klassen sejrede Lotte Vagner og Solero foran norske Lilliann Jebsen og det var også blandt de to ryttere at Specialen kür-klassen skulle afgøres
Copyright Ridehesten.com
Lotte Vagner og Solero fik to sejre og en andenplads i Grand Prix-klasserne ved det internationale stævne i Drammen i Norge. (Foto: Ridehesten)

Lotte Vagner har i denne weekend haft sin internationale debut i udlandet med Tannenhof's Solero. Den udtryksfulde brune hingst har sammen med Lotte fejret triumfer ved stævnet i Drammen denne weekend. I Grand Prix-klassen sejrede Lotte og Solero foran den norske landsholdsrytter Lillann Jebsen/Pro-Set, der netop har klaret kvalifikationskravet til WEG i Kentucky og dermed er en del af det norske landshold. Lillian Jebsen træner til daglig på Søholt hos Hasse Hoffmann. Lotte Vagner fulgte op på den flotte indsats i Grand Prix-klassen ved at vinde Specialen med 67,958% foran Lillann Jebsen der opnåede 66,625% Også kür-klassen skulle afgøres mellem de to ryttere og her sejrede den norske rytter med 71,65% foran Lotte Vagner og Solero, der opnåede 70,35%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner