Lars N. Pedersen topplaceret i Spanien

06-10-2023 18:02

Annika Knudsen Lorentsen

I en 145 cm høj rankingklasse, har Lars N. Pedersen i dag redet Bøgegården Gladiola til en tredjeplads ud af 48 deltagende ekvipager

Copyright Ridehesten.com
Lars N. Pedersen med Bøgegården Gladiola ved EM tidligere i år. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efteråret er over os, og det får flere danskere til at søge sydpå for at forlænge udendørssæsonen. En af dem, der har valgt at ride i Sydeuropa denne uge, er Lars N. Pedersen som er til start ved Autumm Mediterranean Equestrian Tour i Oliva, Spanien. 

I dag deltog han blandt andet i den 145 cm høje rankingklasse, og her red han sig til en topplacering med en hurtig og fejlfri runde. Sammen med den velspringende hingst Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) sikrede han sig tredjepladsen, kun overgået at to ryttere fra Storbritannien. Sejren gik til Ben Maher med Ginger-Blue e. Plot Blue/ Royal Bravour. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en anden klasse i dag, nærmere bestemt en 140 cm-klasse, blev Lars desuden placeret med Eliott Max Droeshout Z e. Emerald/ Chin Chin. 

Stævnet i denne uge er det første for Lars og Gladiola som ekvipage, efter deres EM-deltagelse tidligere på efteråret. Ekvipagen har efterhånden mange flotte resultater på CV'et, og er blandt andet tredobbelte Danmarksmestre i 2020, 2021 og 2022. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner