Thomas Bach Jensen
Det forlyder, at Minna Teldes landsholdshest Don Charly endnu ikke er kommet sig over sin skade og fortsat skridtes. Da Minna ankom med hingsten til det internationale stævne i Hagen, viste den sig at være lettere halt, men hvad man regnede med var en ubetydelig halthed, er endnu ikke i orden. - Vi har forlænget pausen og skridter fortsat, men VM-drømmene lever endnu, fortæller en optimistisk Minna Telde. Til det internationale stævne i Falsterbo, Sverige, planlægger Minna at medbringe sin danske guldmedaljehoppe Larina-Høm i stedet for. 11-årige Larina er efter Solos Landtinus/Carano og opdrættet af Tage Jepsen. Til det svenske VM-holde er Patrik Kittel og Tinne Vilhelmson-Silfvén selskrevne, fortæller Bo Jenå. Herudover står det imellem Minna Telde, Charlotte Haid-Bondergaard og Anette Christensson, der skal prøve kræfter i Rotterdam den 16-20 juni.