Bæk til Krafft

08-07-2015 15:57

Britt Carlsen

Berider Jesper Bæk, der tidligere har præsenteret de gode produkter fra Krafft herhjemme, er efter en afstikker til andet arbejde, tilbage i foderbranchen som Kraffts danske og internationale repræsentant

Skal man til Falsterbo Horse Show i de kommende dage, og det vil jeg bestemt opfordrer til at man får den oplevelse, så kan man roligt ligge vejen forbi Kraffts stand ved hovedindgangen - for her tales dansk. Berider Jesper Bæk, der igennem 10 års ansættelse ved Dan Grønt, har været bekendt med Kraffts gode produkter, er nu, efter en afstikker til en anden branche, tilbage i foderbranchen som repræsentant for Krafft.

- Jespers ansættelse er et led i Kraffts målsætning om international ekspansion, og han er en del af den satsning. Jesper har stor kompetence på området og en faglig baggrund, indleder Kraffts direktør Jan Olofsson. Jesper starter officielt pr. første august i sin nye stilling, men vil i de kommende dage være at finde på Kraffts stand i Falsterbo. Her kan man se hele virksomhedens store tilskudssortiment, et sortiment, som endnu ikke er så kendt i Danmark, men det vil Krafft og Jesper Bæk gerne have ændret. Det er fortsat DLG som har forhandlingen af Krafft i Danmark, og Jesper kender produktet fra sin ansættelse i DLG, og han har altid talt meget varmt om den svenske foderproducent, så på sin vis er Jesper kommet helt på sin rette hylde. 

Ved at skele til medicinalindustrien har Krafft udviklet et meget enkelt system, med farvede cirkler, der hurtigt og nemt kan give forbrugeren oplysninger om, hvad de forskellige tilskudsprodukter virker på. De nye produkter som lanceres i Falsterbo er Stress Relief, Linseed Oil, Joint Support, Hoof Support, Electrolytes Pro og Biotin. Der var travlhed på standen, og Jesper fortæller, at flere danskere har lagt vejen forbi standen, for at få noget tilskudsfoder med hjem. 

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med at repræsentere Krafft i Danmark og give råd og vejledning om de forskellige produkter til brugerne, fortæller Jesper Bæk, han og Jan Olofsson har endnu ikke en handleplan helt på plads, men det vil ske over de kommende uger. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner