Maja og "Dudi" vinder KRAFFT Tour

09-03-2024 18:27

Mille Albinus Hjermitslev

KRAFFT Tour of Amateurs blev i dag afgjort efter en spændende finale, hvor Maja Dalsgaard og Gredstedsgaards Flying Dutchman trak det længste strå og tog sejren og billetten til Falsterbo

Copyright Ridehesten.com
Maja Dalsgaard og Gredstedsgaards Flying Dutchman. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

25 ryttere og heste skulle i dag kæmpe om sejren i KRAFFT Tour of Amateurs Finalen i 120 cm, hvor en plads til at ride ved Falsterbo Horse Show var på spil. Klassen var en metode A, så fra start skulle rytterne ride stærkt, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbning om at ende i toppen af klassen. En faktor var dog også sværhedsgraden af banen, der både var blevet højere og teknisk mere kompliceret. Fem ryttere formåede at ride fejlfrit, og det var blandt dem, at vinderen skulle findes. 

Copyright Ridehesten.com
Maja Dalsgaard og Gredstedsgaards Flying Dutchman. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Med en fejlfri runde og den hurtigste tid kunne Maja Dalsgaard og Gredstedsgaards Flying Dutchman (Dudi) e. Larimar/ Quite Capitol (opdr. Peder Øllegaard) tage sejren i finalen, og de får muligheden for at starte ved Falsterbo Horse Show i juli. Maja fortæller, at hun glæder sig: – Især med den hest, fordi jeg elsker den så højt, så jeg er sikker på, at det bliver super fedt at være der. Hør mere om det nederst i nyheden.

Copyright Ridehesten.com
Julie Rask og Heart Thief NBB. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Andenpladsen gik til Julie Rask og Heart Thief NBB e. Mønsteds Hardcore/ Come Back II (opdr. Frank Kejlberg). Ekvipagen har haft en forrygende uge med en tredjeplads onsdag, andenplads torsdag og altså også en andenplads i finalen. Desværre var de lige præcist ikke hurtige nok til at tage sejren. 

Copyright Ridehesten.com
Emma Toksig og Oxford Di Luca. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Tredjepladsen gik til Emma Toksig og den friske, men velspringende, Oxford Di Luca e. Quint VH Maarlo Z/ Quattro B. Denne ekvipage har også været meget stærke hele ugen og har kun leveret fejlfrie runder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fjerdepladsen gik til Thilde Holm Nielsen og Taarupgaards Cirkel e. Cannavaros/ May Sherif (opdr. Fam. Espersen), mens femtepladsen gik til Julie Schak Nielsen og Liga-EM e. E Bøgegårdens Dicapo/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Peter A. Petersen). 

Klassens resultat. 

Start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner