Larina fremme igen

14-03-2009 09:25
Ved det internationale stævne Löwen Classics Braunschweig 2009 har Dansk Varmblodshoppen Larina-Høm haft sit andet stævne med Grand Prix-start under tyske Hubertus Schmidt. Hoppen vandt begge klasser ved sit debut Grand Prix stævne, og blev igår i Braunschweig højtplaceret

Grand Prix de Dressage blev i Braunschweig vundet af den hollandske landsholdsrytter Leida Collins-Strijk med On Top e. Jet Set / Pericles, der med 71,404% distancerede det slagne felt med over 3%. Tyske Hubertus Schmidt sikrede sig anden- såvel som tredjepladsen på hestene Prego e. Zazou / Ulft og Larina-Høm e. Solos Landtinus / Lagano, der lå meget snævert med henholdsvis 68,298% og 68,255%. Blandt klassens ti placerede findes endnu en dansk hest, idet OL 2008-hesten Lucky Star e. Lucky Light / Donauwind blev redet til en 7. plads af sin engelske ejer og rytter Jane Gregory. Klassen havde 23 starter og blandt de uplacerede lå Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med Mastermind e. Master / Sandro på 60%. Oldenburgeren Harthof's Ludewig G, tidligere dansk landsholdshest under Lone Jørgensen, indhentede med sin brasilianske rytter Renata Rebello 61%. Idag lørdag kl. 10.45 går klassen Grand Prix Special, hvor Nathalie og Mastermind starter igen. Også flere danske springryttere som bl.a. Charlotte og Tina Lund starter ved det internationale stævne i denne weekend. Alle klasser kan følges via live streaming på Clipmyhorse.org.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner