Nina Marie Villadsen
Fredagens Grand Prix Kür i østrigske Achleiten blev vundet ag østrigske Victoria Max-Theurer på Blind Date med 74,53%. Tredjepladsen i klassen havde dansk islæt i form af DV-hesten Smeyers Lazander (tidl. Blåhøj's Lazander) e. Solos Landtinus/Lebensmann (opdr. Majbrit Kraft Gøbel), der under schweiziske Marcela Krinke-Susmelj opnåede en score på 69,36%.
Også lørdag tog Victoria Max-Theurer teten og vandt Grand Prix Special, denne gang på Augustin, med 76.53%. Både anden- og tredjepladsen blev indtaget af danske heste, nemlig henholdsvis DV-hesten Calecto V e. Come Back II/Rastell (opdr. Inge Toft) der redet af amerikanske Tina Konyot opnåede 72,02% og DV-hesten Smeyers Molberg (tidl. Atterupgaards Molberg) e. Michellino/Rambo (opdr. Atterupgaard), der med schweiziske Marcela Krinke-Susmelj i sadlen opnåede en score på 71,30%. Igen på ottendepladsen var der en DV-hest at finde, denne gang Tailormade Akon Askelund e. Akinos/Pari-Ace Dane der under norske Ellen B. Farbrot fik 65,11%.
Victoria Max-Theurer på Blind Date vandt ligeledes lørdagens Grand Prix Kür med 75,13%, efterfulgt af schweiziske Marcela Krinke-Susmelj på DV-hesten Smeyers Lazander med 74,05%.