Få et indblik i historiens mest værdifulde heste

26-03-2021 13:07

Annika Knudsen Lorentsen

Der bliver dagligt solgt heste i hele verden, men ikke mange heste har opnået de samme priser, som de heste, I kan læse om her, og som formodentligt er blandt verdens dyreste indenfor deres race og disciplin

Copyright Ridehesten.com
Janika Sprunger på Palloubet d'Halong. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nedenfor kan I læse om nogle af de dyreste heste indenfor forskellige racer og discipliner:

Den legendariske hingst Totilas har man formodet som historiens dyreste dressurhest med en salgspris på omkring 11 millioner euro. I en netop afviklet retssag om rettigheden til at sælge hingsten sæd er det eksakte salgspris kommet frem i et dokument. Dermed ved man nu, at hingsten blev solgt for 9,5 millioner euro, svarende til omkring 70 millioner danske kroner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Palloubet d’Halong er en springhest, som med blandt andre Janika Sprunger i sadlen har lavet flere topresultater på den internationale springscene. For et beløb på intet mindre end 15,2 millioner dollars, svarende til 102 millioner danske kroner blev vallakken tilbage i 2013 solgt.

Fugaichi Pegasus er en væddeløbshest, som tilbage i år 2000 blev solgt for et helt vanvittigt beløb. Købssummen lød på hele 70 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 470 millioner danske kroner. Hingsten havde en særdeles succesfuld løbskarriere, og har siden indgået i avlen. Her var hans popularitet dog ikke så høj, og prisen for en bedækning faldt fra 150.000 dollars til 7500 dollars.

Mcllrath’s Captain Jim er med i Guinniss rekordbog som den dyreste ”tunge” hest (trækhest), der nogensinde er solgt. For et beløb på intet mindre end 112.500 dollars, svarende til 750.000 danske kroner blev hingsten solgt som 2-års på Mid-america Draft Horse Sale i 2003. Det er altså ikke kun væddeløbsheste og sportsheste, som kan hive store summer hjem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner