Prinsesse Hayas mand køber Eight Belles mor

04-11-2008 12:45
John Ferguson, køber for Sheik Mohammed af Dubai, købte Keeneland auktionens tre dyreste heste. Det vides endnu ikke hvor hopperne skal til hen, men det bliver enten til Europa eller USA

"Away" som er ifolet med faderen til Eight Belles, blev solgt for $2.5 mio hvilket er langt mindre end forventet, især efter rekordprisen for "Better Than Honour" i forgårs ($14 mio). Efter Eight Belles' fatale sammenbrud tidligere i år, hvor begge forkoder brækkede og hoppen derfor blev aflivet på banen, har der været kritiske røster af Eight Belles genetiske materiale, som hævdede at superhoppen var prædisponeret for ikke at kunne holde. John Ferguson afviser dog den snak og udtaler at Away er en superhoppe, hvis to første føl har været helt i top på væddeløbsbanerne. Away's første afkom er Escape Route, som står i Europa. Vallakken Escape Route ejes af Prinsesse Haya af Jordan, som også er formand for FEI samt gift med Sheik Mohammed. Away's andet afkom var Eight Belles. Derudover har Away to ganske unge afkom, som endnu ikke har været startet.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen