Langehanenberg pensionerer Damsey

25-02-2021 21:21

Den tyske topdressurrytter Helen Langehanenberg har i samråd med ejerne af den 19-årige hannoveranerhingst Damsey, spontant besluttet af hingsten skal pensioneres efter lørdagens Grand Prix kür ved det internationale CDI5* stævne i Doha

Her til aften har den succesfulde tyske dressurytter Helen Langehanenberg offentliggjort, at den DV-kårede hannoveranerhingst Damsey e. Dressage Royal/ Ritual bliver pensioneret på lørdag efter küren  i Doha. 

Langenhanenberg skriver selv på Facebook at det er en spontan beslutning, som dog gennem længere tid har været i tankerne. Beslutningen er taget sammen med ejeren Louise Leatherdale og medejer Susanne Meyer, som alle mener at de store flotte rammer ved det CDI5*-stævne i Doha, er passende til hingsten. Samtidig pointerer Helen også, at hun havde foretrukket at kunne gøre det hjemme i Tyskland foran "hans" publikum, men i disse corona-tider kan det ikke være anerledes. Selvom der står 19 år på hingsten papirer, så understreger Helen at han på ingen måder føles sådan. Derfor vil hun og ejerne åbne muligheden for at Damsey kan vises frem ved et eller to stævner i år, hvor og hvornår det nu end passer.

Den nu 19-årige hingst som er kåret i både Hanover, Oldenburg, Sverige og Danmark, blev i 2006 avlsgodkendt i Dansk Varmblod, hvorefter han i 2009 vendte tilbage og blev færdigkåret. Han har været finalist ved Bundeschampionatet to gange, samt deltaget ved UVM i Verden i 2008. I 2016 overtog Langehaneberg tøjlerne på den poplære avlshingst og sidenhen har de triumferet ved utallige sammen. De var blandt andet med på det guldvindene hold ved EM i Göteborg i 2017 og i 2019 red de sig direkte til en tredjeplads i World Cup Finalen. 

– Damsey er en meget speciel hest, med en absolut genial karisma og en bemærkelsesværdig karakter. Jeg har lært så meget af ham, især ordet accept. Han giver mig alt, men han kræver også noget tilbage og han forventer at blive taget for den han er. Nu håber jeg først og fremmest at vi kan vise to gode ridt her i Doha og jeg vil ihærdigt prøve ikke at græde som en gal, men det kan jeg ikke love, slutter Helen Langehanenberg opslaget. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner