Helen Langehanenberg har købt talentfuld hingst

17-03-2022 11:02

Annika Knudsen Lorentsen

Den 4-årige hingst Next Level er blevet solgt til den tyske toprytter, Helen Langehanenberg, men vil i år fortsat være tilgængelig i avlen hos Stal van de Sande i Holland

Copyright Ridehesten.com
Next Level. Foto: Stal van de Sande
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den sorte hingst Next Level e. Jarville/ Prestige VDL fra 2018 er blevet solgt fra Stal van de Sande i Holland, så det i fremtiden bliver den tyske toprytter Helen Langehanenberg, der skal ride den velgående hingst. Dermed går præmiehingsten fra det hollandske forbund KWPN en spændende fremtid i møde i sporten. 

I år vil hingsten dog fortsat være i træning hos Stal van de Sande, hvor han også vil være tilgængelig i avlen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det har været en svær beslutning, men hans enorme talent og slåenden fremtræden gik ikke ubemærket hen, og der var mange henvendelser på ham. Han vil komme i rigtig gode hænder, og vi glæder os til at følge fremtiden med denne lovende ekvipage, fortæller teamet bag Stal van de Sande på deres Facebook. 

Hingsten er ud af en spændende hoppestamme, hvor der er et utal af sportsheste, som har haft/har stor succes på stævnebanerne. Med salget til den tyske OL-rytter får hingsten selv de bedste muligheder for at komme til tops i sporten på sigt. 

Copyright Ridehesten.com
Next Level. Foto: Stal van de Sande

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner