Tonya Bille Nielsen
I forbindelse med stævnet er der også udskrevet Mink Horse Cup for kat I og Sparekassen Kronjylland Cup for kat II. Begge cups rides over to dage og med ekstra høje doteringer.
I slutningen af 2012 og frem efter har Aagerupgaard Sportsrideklub gennemgået en stor forvandling, der nu betyder, at klubben kan tilbyde ny stor rytterstue, nyt cafeteria med lækker mad, tre nye toiletter og flotte sekretariats-og mødeforhold. Begge ridehaller er særdeles publikumsvenlige, da de ligger i åben forbindelse med hinanden, så tilskuerne kan følge med i, hvad der sker både på opvarmnings- og konkurrencebanen.
Der er i klubben et stort hjælperkorps, som stiller op og gør alt for at ryttere, heste og gæster føler sig velkomne, understreger Aagerupgaard Sportsrideklub, der glæder sig til at byde de mange ponyryttere velkommen!
/Pressemeddelelse.