Yderst højt niveau på Ågerupgaard

23-01-2016 16:39

Ågerupgaard Sportsrideklub ligger i denne weekend ridehus til et distriktstævne i dressur for heste. Ved lørdagens klasser blev der vist nogle særdeles flotte ridt med meget højt niveau 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Larsen på Zif Zhanel P

Allerede fra morgenstunden af, blev niveauet lagt højt for resten af dagen. I dagens første klasse som var LA1, sejrede Andreas Larsen på den elegante 5-års hoppe, Zif Zhanel P e. Blue Hors Zack/De Noir (Opdr. Else Libach Hansen og Jens Good) med velfortjente 77,593%. Ekvipagen lagde derved god afstand til klassens nummer to, Stine Grimbühler på Ninjar e. Heros/Bjørktind som opnåede 72,963%. Herefter fulgte Selina Hundstuen Solberg på Atterupgaards Delaila e. Stedinger/Royal Hit (Opdr. Atterupgaard)

Copyright Ridehesten.com
Maria Fjorbak Markussen på Kirkelygaards Freya

Ågerupgaard er "kendt", på den positive måde, for at arrangere de klasser, som sjældent bliver afholdt til almindelige distriktstævner. Det betyder at der i dag var en klasse for para-ryttere, mens der i morgen er en klasse med åben vortering samt klasse med mulighed for at ride Grand Prix. I dagens klasse for para dressurryttere sejrede Maria Fjorbak Markussen på Kirkelygaards Freya e. Carano/Julius (Opdr. Maria Fjorbak Markussen) med 68,214%, mens Lonnie Guldfrø på Catwalk e. Induc/Bartholdy (Opdr. Eva Faurschou) red sig ind på andenpladsen, efter et ridt til 65,921%.

Copyright Ridehesten.com
Carina Nevermann Torup på Zala Mi

I MB0 kunne Carina Nevermann Torup modtage sin anden førsteplads ved dagens første. Hun sejrede nemlig først i LA4 på Vemmetofte Rochelle e. Blue Hors Rush Hour/Donnerhall (Opdr. Suzanne Wibholm) med 70,882%. I MB0 lagde Carina sig i spidsen af klassen med Zala Mi e. Blue Hors Zack/Solos Landtinus (Opdr. Steen Bo Larsen), hvilket rakte til en førsteplads med en procent på 70,256. På andenpladsen fulgte Mette Ubbesen på Cleophas' Kazmir e. Wilkens/Solos Carex (Opdr. Tessa Mie Lund Cleophas Henriksen) med 69,615%, mens Frida Dam Toft Pedersen på Sandbæks Florestan e. Blue Hors Future Cup/Blue Hors Don Schufro (Opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen) indtog tredjepladsen med 68,33%.

Se resultater fra stævnet HER

Ågerupgaard har lavet en flot lille video, som viser klubbens faciliteter, til de som endnu ikke har været så heldige at få lov til at ride stævner i klubben. 

Ridehestens fotograf var til stede under dagen klasser. Husk at se billederne på Ridehesten.com i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner