Læs om VM-forhindringerne

15-08-2022 11:53

Annika Knudsen Lorentsen

Da verdens bedste springryttere ved VM i Herning deltog i Agria FEI World Jumping Championship, mødte de en serie af smukke og fantasifulde forhindringer 

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk med Chalisco på vej over et spring med H.C. Andersen i forgrunden. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forhindringerne, der blev brugt på banen til ECCO FEI World Championships var blevet særligt produceret til formålet, med fokus på smukt design og bæredygtige materiale af høj kvalitet. 

Der var bl.a. brugt materiale som genanvendt birketræsfinér, fyrretræ, vandbaseret maling osv. Der var de klassiske sponsorforhindringer, og herudover var der også en serie af tema-forhindringer, med fokus på danske seværdigheder og symboler. 

The Trolls - Gjøl Trolden
De verdenskendte Gjøl Trolde er designet i Danmark i 1959 af Thomas Dam fra Gjøl.  

Copyright Ridehesten.com
Guldvinder Henrik von Eckermann med King Edward på vej over svane-springet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Svanerne
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl og er bl.a. populær for sin rolle i H.C. Andersens eventyr “Den Grimme Ælling”. 

H.C. Andersen
Den danske forfatter og poet Hans Christian Andersen er kendt og elsket for sine eventyr. Blandt hans mest kendte eventyr er bl.a. “Den Grimme Ælling”, “Fyrtøjet” og “Snedronningen”. 

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. på vej over Mennesket ved Havet-springet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Mennesket ved Havet 
Mennesket ved Havet er en 9 meter høj skulptur i hvid beton, udført af billedhuggeren, maleren og grafikeren Svend Wiig Hansen. Den er placeret nord for Esbjerg ved Sædding Strand. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nyhavn
Nyhavn er en af Københavns absolutte turistmagneter. Nyhavn hed oprindelig Den Nye Havn og stammer tilbage fra 1673. Den Nye Havn blev til Nyhavn, og de skønne, gamle og skæve huse, som før husede købmænd, er nu smukt renoverede og området er fyldt med hyggelige restauranter og barer. 

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk med Chalisco på vej over Nyhavn-springet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Fyrtårne
Der findes fyrtårne i hele Danmark, og nogle af de mest ikoniske ligger langs den nordjyske kyst. 

Muren - “The World”
Herning2022 ønsker at sætte nye standarder for bæredygtighed ved store, internationale sportsbegivenheder. Den grønne mur med verdenskortet er et symbol på denne ambition

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux på vej over The World-muren. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Vindmøller
Danmark har været pioner indenfor udvikling af kommerciel vindenergi helt tilbage i 1970'erne. Mange af verdens vindmøller er produceret af danske producenter. I dag dækkes cirka halvdelen ad danskernes elforbrug af strøm fra vindmøller. 

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro på vej over Marguerit-springet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Marguerit 
Margueritten bliver af mange betragtet som den danske nationalblomst. Den smukke, hvide sommerblomst kan opleves i fuldt flor om sommeren overalt i Danmark.

Oplev stemningen fra banen på billederne ovenfor.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner