Kyra Kyrklund: Fuck cancer!

11-08-2015 08:00

Ditte Faber

Med dødsdommen brystkræft blev hendes liv nulstillet, men i dag er Kyra Kyrklund tilbage i sadlen

Copyright Ridehesten.com

- Det var en svær besked. Når man bliver fortalt, at man har kræft, føles det lige som at blive fortalt, at man skal dø, siger Kyra Kyrklund.

Der havde ellers stået i brevet fra hospitalet, at hun ikke skulle være nervøs, selvom hun skulle ind til et nyt røntgenfoto. Kyra Kyrklund havde fået lavet en mammografi helt rutinemæssigt, og hun var da heller ikke nervøs over at komme ind på hospitalet igen.

- Jeg overvejede overhovedet ikke muligheden af, at der kunne være noget galt, siger Kyra Kyrklund.

Men lægen var ikke i tvivl, og Kyra Kyrklund kørte i april 2014 hjem fra hospitalet med meldingen om en knude, der kort tid efter blev bekræftet at være brystkræft. Den dag, Kyra Kyrklund fik diagnosen, blomstrede et smukt himmelsk tæppe af klokkeskilla bag hendes hus. Hun besluttede, at næste gang jorden blev dækket af det forbløffende syn, ville hun være rask. Kyra Kyrlklund begyndte en nedtælling med bokse, der skulle afkrydses for hver behandling, og så ville hun tage billeder af noget fra hendes have. Noget med liv. Nok så hård behandlingen var, fik lægen Kyra Kyrklund til at tro på, at hun kunne blive rask.

- HER2 er en meget aggressiv form for kræft, men min læge var insisterende positiv. Han sagde, at specielt når det gælder den type kræft, har de meget erfaring, succesfuld behandling og høj helingsprocent, siger Kyra Kyrklund.

I dag er hun stadig i behandling. Men hun er tilbage i sadlen, og hun underviser igen. De blå blomster bag huset har haft nok endnu en blomstringsperiode, og Kyra Kyrklund fokuserer på at leve i nuet.

Læs hele den gribende fortælling af Kyra Kyrklund om hendes første år med kræft i augustnummeret af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner