KWPN-hingsten Geniaal til Alexander Helgstrand

27-02-2020 11:41
Avl

En af de hyppigst forekommende dressurfaderhingste ved dette års KWPN-hingstekåring var Vivaldi-sønnen Geniaal, der netop er købt til Danmark af Helgstrand Dressage og skal rides af Alexander Yde Helgstrand

Copyright Ridehesten.com
Geniaal under Dinja van Liere. Foto: Uytert.nl.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingstestationen van Uytert, Holland, beretter på deres hjemmeside, at deres meget populære dressurhingst Geniaal e. Vivaldi/Biotop/Ferro er solgt til Helgstrand Dressage, Danmark.

– Vi har på det seneste fået mange forespørgsler på, om Geniaal var til salg. Efter hingstens sejr i VHO Trophy henvendte Andreas Helgstrand sig direkte til os, og efter at have vendt situationen med medejer Jan Lamers gik handlen i orden samme aften, fortæller Joop van Uytert på hingstestationens hjemmeside. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Han fortæller endvidere, at den 9-årige hingst blev leveret hos Helgstrand Dressage i sidste uge, og at den skal være juniorhest for Alexander Yde Helgstrand.

– Geniaal er en fantastisk hest at ride og med en rigtig god indstilling. Dinja van Liere har vundet rigtig meget med ham de sidste to år, hvor højdepunkterne har sølv med det hollandske mesterskab i lilletur og sejren i VHO Trophy. Vi ønsker Helgstrand Dressage en smukt fremtid med Genius, lyder det fra Hengstenstation van Uytert.

Geniaal havde ved udgangen af 2019 intet mindre end 310 KWPN-registrerede afkom.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner