Maja Golles
Hvad ser dommerne på i en kür? Det var hovedspørgsmålet, som den internationale dressurdommer Leif Törnblad tog fat på i sit foredrag om kür-programmernes mysterier på Middelfart Ridecenter i slutningen af juli. – Hvad vil dommerne gerne se? Hvad er smukt i et kür-program? Det er rigtig mange trænere og ryttere i tvivl om! Med de ord indledte en af de få danske O-dommere, Leif Törnblad, sit foredrag hos Middelfart Ridecenter. Det blev en underholdende aften, hvor Leif Törnblad fik gennemgået både de regler, der danner grundlaget for opbygningen af kür-programmer af forskellige sværhedsgrader, men også fik givet et sjældent indblik i, hvad det er dommerne lægger vægt på i deres bedømmelse – objektivt såvel som subjektivt. Musikken og koreografien er noget af det, de fleste er allermest optaget af når de ser et kür-program, men i virkeligheden udgør musik og koreografi kun en lille del af de karakterer, dommerne uddeler ved bedømmelsen af en kür.
Læs meget mere om Leif Törnblads foredrag om - og tip til - den gode kür i Ridehestens septembernummer.