Kritik af fremvisningen af ungheste

02-03-2013 09:38

Er ridningen og bedømmelsen af hestene i championatet generelt på rette vej? Nej, mener berider Jørgen Hvenegaard

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

- Jeg føler måske lidt, at jeg er som den lille dreng i eventyret ”Kejserens nye klæder” - jeg er ikke en lille dreng, men lyder måske som en gammel sur mand. Min mission med at påpege problemerne i championaterne er udelukkende for hestenes skyld, så ikke nogle af de mange ungheste går tabt på vejen mod Grand Prix, fortæller berider Jørgen Hvenegaard til magasinet Ridehesten.

Han mener for mange ryttere fokuserer meget på, hvordan hesten former sig fortil - om næsen nu er bag lod eller hesten går for dybt, men hestens holdning fortil skal netop afspejle, hvordan dens afskub og bæring er bagfra. Hesten skal uddannes bagfra og frem i hånden, ikke omvendt.

Der er mange gode ekvipager ved championaterne, men Jørgen Hvenegaard har oplevet en negativ tendens til, at tempoet bliver for hektisk og nogle heste går med kunstigt skabte, spektakulære gangarter. Målet bør være, at hestene kommer så langt, som deres talent rækker, hvilket kræver tillid og sundhed, men disse kan blive nedbrudt, hvis ikke dommerne støtter op om en korrekt uddannelse ved at sige fra, når de oplever heste, der ikke fremvises/uddannes korrekt.

I magasinet Ridehestens martsnummer kan du læse hele artiklen om Jørgen Hvenegaards holdning til championater og korrekt uddannelse af unghestene.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner