Kom til kursus med fokus på fodring

22-11-2024 10:19

Nu har du mulighed for at komme til en spændende aften i Dansk Varmblod Region 4 med fokus på fodring af hesten. Her er der fokus på en sund og stærk hest med besøg af hesteagronom Martha Voss 

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblod Region 4 inviterer til en spændende aften om fodring af hesten. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Dansk Varmblod Region 4 inviterer nu til en spændende aften med fokus på fodring af hesten. Her har de inviteret hesteagronom, Martha Voss fra NENUC, til at facilitere en workshop omkring fodring af avlshoppen, opdræt og sportshesten. Med andre ord, der er altså noget at lære for enhver. Aftenen bliver et dynamisk mix af deltagernes egen viden og velfunderede faglige indlæg. 

På aftenen vil spændende områder og spørgsmål blive besvaret, såsom: Hvordan holder du hoppen sund under drægtigheden? Er det overhovedet vigtigt? Hvordan får sportshesten den bedste opvækst? Hvad er optimal fodring af ungheste? Hvordan tilgodeses sportshestens behov? 

Dansk Varmblod Region 4 garanterer en spændende aften, hvor du som deltager får mulighed for at dele erfaring med de andre deltagere, ligesom du tager hjem med rygsækken fuld af ny inspiration og viden, hvad end du er avler, rytter, eller blot interesseret i emnet. 

Arrangementet finder sted den 5. december klokken 19.00. Tilmelding skal se senest den 29. november til Mette Hansen på mail: metteulf@live.dk, betaling på MobilePay på følgende nummer: 8127GU. Prisen for medlemmer er 75 kroner og 100 kroner for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer kaffe og kage. Øl og vand kan købes. Arrangementet afholdes i Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding. 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner