Egnethedstest i Billund: 3 heste med 850 point

26-10-2019 14:00

Mette Emilie Pedersen

Masser af fornuftige springheste blev i dag fremvist og bedømt ved egnethedstesten i region 4. P Diddy blev bedømt højst af de to dommere, Bo K. Møller og Johnny Hansen. Fra dem begge lød rosende ord til alle hestene

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler på P Diddy. Billund Sportsrideklub kunne i dag byde velkommen til Dansk Varmblods første egnethedstest i 2019, hvor der var i alt 22 lovende springheste til start. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heriblandt var Maria Bjørnkjær Asferg fra Stutteri Ask til start med 5 ungheste, hvor hoppen Tekanawa Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Cayado, som både er avlet og ejet af stutteriet selv. Denne blev belønnet med hele 8,5 på samtlige parametre, hvilket var nok til en 3. plads i dagens test.

Copyright Ridehesten.com
Renée Ulvsbjerg på Vigo Van Riesen. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Renée Ulvsbjerg på den hjemmeavlede hingst Vigo Van Riesen e. Verdi/Willemoes kunne også indkassere 850 point, med følgende fordeling 8,5 for teknik og galop, 8 for ridelighed og hele 9 for kapacitet.

Den bedste hest blev dog P Diddy e. Party Dance/Jackson, som blev fremvidst af Pernille Tribler, hesten her fik 8 i teknik, 8,5 i galop og ridelighed, og et flot 9-tal i kapacitet.

Da ligestillede heste i egnethedstesten skal præmieres, ses der først på karakteren for kapacitet, herefter rideligheden for at finde den bedste hest. Dermed blev P Diddy, der er opdrættet af Peter Moos, også til dagens bedste hest, dog skarpt efterfulgt af de resterende startende.

Copyright Ridehesten.com
Maria Bjørnkjær Asfjerg på Fabulant Ask. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Maria Bjørnkjær Asfjerg var ikke kun placeret med Tekanawa Ask, med en 3. plads, for hun lå lige efter på fjerde pladsen også, hvor hun red Fabulant Ask, e. Favorit Ask/Carpaccio. Hingsten her blev belønnet med 3 x 8 og et 9-tal for rideligheden, og fik en velbegrundet 4. plads i det ellers skarpe felt.

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Schreiber på Bombay Sapphire. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

De resterende to placerede fik samme samlede vurdering på 812,5 point, hvor det blev Charlotte Schreiber på Bombay Sapphire e. Balou/Calypso II (opdr. Lauritz & Anna-Grethe Lauritzen), blev vurderet med 3 x 8 og 8,5 i kapacitet, hvilket rakte til en 5. plads i feltet, og AB’s Qirocco Blue e. Zirocco Blue/Quidam De Revel (opdr. Allan Blomgreen) som blev fremvist af Nanna Josephine Grovn, denne blev belønnet med 7,5 for teknik, 8 for kapacitet og 8,5 for galop og ridelighed.

I morgen går den første egnethedstest i dressur i gang ved region 7 ved Brønderslev Rideklub, hvor der er 21 ekvipager meldt til start, hvor første hold af ungheste går ind på banen klokken 09.00, her står Bjarne Nielsen og Dennis Fisker for bedømmelsen af hestene.

Se alle resultater her.

Ridehesten var tilstede under dagens klasser. Se billeder på Ridehesten.com snart!

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen