Aviaja Vindum Hansen
I denne weekend lød startskudet til dette års Egnethedstest i Dansk Varmblod regi og i går var dommerpanelet bestående af Vicky Nortvig, Rune Willum og Mette Svare Ehlers en tur på Stutteri Ask, mens turen i dag gik til region 5 på Vilhelmsborg.
Her blev 56 veloplagte ungheste fremvist foran dommerne og bedst af alle var Nordstrands Quinoa e. Quaterhit/Blue Hors Hetug som løb med sejren. Hoppen blev flot fremvist af dens ejer Malene Mira Petersen og med blandt andet 8,0 i skridt, 9,0 i trav og kapacitet, 8,5 i ridelighed og 9,5 i galop opnåede de en samlet sum på 905 point. Den særdeles bemærkelsesværdige hoppe med imponerende kvalitet er avlet af Gitte Nordstrand Larsen.
På andenpladsen fulgte Lygum’s Zelina e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors zack (opdr. Tine og Henning Lygum Jensen) med rytteren Victoria Vallentin i sadlen. Hoppens velfungerende trav vakte opmærksomhed hos dommerne og blev belønnet med 9,5. Samlet opnåede ekvipagen en helhed på 880 point.
På en tredjepladen blev det Severis Zinfandel e. Blue Hors Zackerey/Welt Hit II (opdr. Trine og Allan Severinsen) fremvist af Emma Ahlberg. Med blandt andet 9,0 for skridt og 8,5 i de resterende karakterer endte ekvipagen med samlet 860 point.
På en delt fjerdeplads blev det Atterupgaards Finali e. Foundation/Lord Sinclair (opdr. Atterupgaard) redet af Dennis Fisker samt Roll On Unik e. Revulotion/Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Stutteri Unik v/ Morten Skov) redet af Victoria Vallentin. Begge ekvipager endte med en sum på 850 point efter at have fået 8,5 i alle karakterer.
Resultater og katalog fra egnethedstesten.
Ridehestens fotograf har været til stede under egnethedstesten. Billederne vil være online hurtigst muligt.