Kom til foredrag med Tom Buhl

25-04-2025 06:36

Vil du forstå din hest bedre og styrke jeres samarbejde? Så har du nu chancen for at komme til foredrag med Tom Buhl, hvor du kan blive inspireret af hans unikke tilgang til træning på hestens præmisser

Copyright Ridehesten.com
Kunne du tænke dig at blive endnu klogere på din hest og jeres samspil? Så har du nu chancen. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Er du nysgerrig på, hvordan du kan opnå dybere forståelse og et stærkere partnerskab med din hest helt uden pres og tvang? Så har du nu mulighed for en spændende aften, når Dansk Varmblod Region 3 inviterer til foredrag med Tom Buhl, hvor respekt, forståelse og samarbejde er i centrum. 

I et inspirerende og tankevækkende foredrag deler Tom Buhl ud af sin store erfaring og indsigt i samspillet mellem hest og menneske. Du bliver taget med på en rejse, der udfordrer de traditionelle rammer for ridning og horsemanship og åbner op for nye måder at være sammen med hesten på, baseret på tillid og indlevelse. 

Tom Buhl har mildest talt viet sit liv til at forstå og samarbejde med heste på deres præmisser. Tom er uddannet hos den legendariske træner Glen Stewart, der holder til på en afsidesliggende hestefarm højt oppe i de canadiske bjerge. Her har Glen tilredet mere end 3000 heste og uddanner i dag andre i sin unikke tilgang til horsemanship. En tilgang, som Tom gennem utallige besøg har tilegnet sig, og som han viderefører i sit eget arbejde. 

Copyright Ridehesten.com
Tom Buhl har siden 2020 arbejdet professionelt med heste. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2020 sagde Tom sit job op i oliebranchen for at forfølge sin passion for arbejdet med heste. Siden da har Tom arbejdet professionelt med heste, og underviser i dag ryttere og hesteejere i hele landet i den dybere forståelse af hestens sprog, reaktioner og behov. 

Denne aften deler Tom ud af sine indsigter og erfaringer i et inspirerende foredrag, der giver dig nye perspektiver på ridning og horsemanship - og måske endda en ny måde at være sammen med heste på. 

Foredraget finder sted torsdag den 15. maj 2025 klokken 18.00 hos Grøn Dressage, Østagervej 127, 5220 Odense SØ. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 8. maj til Jette på telefon 22275433. Her skal angives navn og antal deltagere. Der er begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Prisen er 150 kroner for medlemmer og 200 kroner for ikke-medlemmer. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner