Sandra Kristoffersen
Dagen startede med de tre danske youngrider i deres første klasse, hvor Celine Boddum Clausen med San Rabino og Michæla Mejlgaard Jensen med Uno IV ligger tæt på hinanden med 66% på en henholdsvis 12. og 14. plads, mens Caroline B. Smidt med Donna Charian ender på 63,333%. Klassen bliver vundet af Lisa Maria Klössinger med FBW Daktari. Youngriderne til start i morgen, for at ride deres kvalifikation.
Ponyrytterne har IGEN givet gas og stiller hele seks ud af syv ekvipager til start i kür-finalen. Anne-Sofie Kystol Knudsen er fortsat bedst placeret dansker med Modderbeek's Flo. Med 70,601% blev det i dag til en fjerde plads, tæt efterfulgt af Nikoline Ulrich med Dornick-Son, der kunne forsvare sin femte plads, med 70,407%.
-Flo var vild fin i dag, så den skal bare rides let i morgen, imens vi piger også for lov til at slappe lidt af på vores fridag, siger Anne-Sofie Kystol Knudsen.
Desuden er Malene Aborg med Westerhuis Jorik, Christine Marie Senger med Nørlunds Vincente og Caroline T. Elsner også blandt de 18 Ekvipager, der har kvalificeret sig til at ride kür. Sara van Deurs Petersen med Farbenfroh red 64,675% og bliver nr. 22.
Det er igen tyske Celine König med Daddy's Daydream, der snupper sejren, med 73,862%. Dog har hendes landsmand Liselott Marie Linsenhoff med Massimillano redet sig op på anden pladsen med 71,463% og for dermed lige næsen indenfor gårsdagens anden-placerede Demy Kurstjens på Kingsley Ciske, som i dag red 71,26%.
Laura Hviid har med Denzel kunne forsvare sin anden plads med 71,184% og var kun 0,2 procent bag vinderen af juniorklassen Diana Porsche med Porsche's Eloy.