Kirk Arabians søger daglig leder

24-03-2012 09:16

Signe Wiese

Det succesfulde araber-stutteri Kirk Arabians, hvor bl.a. fløjhingsten Zonyx ox hører hjemme, søger ny daglig leder

Kirk Arabians søger en person, der kan varetage den daglige ledeelse af stutteriet. Der lægges bl.a. vægt på at den nye daglige leder er faglig kompetent indenfor hestehold, og gerne uddannet dyrlæge, veterinærsygeplejerske eller lign. Derudover skal vedkommende have gode lederegenskaber og være med til at sikre at kvalitet og standarder opretholdes. Til deres nye medarbejder kan Kirk Arabians bl.a. tilbyde en hverdag fyldt med udfordrende og afvekslende arbejder, et højt hestefagligt ambitionsniveau, og ikke mindst en nyetableret bolig med alle faciliteter. Kirk Arabians holder til i smukke omgivelser ved Martofte på Nordfyn, hvor stutteriet blev etableret for 5 år siden. Kirk Arabians ønsker at være en aktiv spiller i arbejdet med at skabe holdningsændringer i forhold til brugen af araberhesten i Danmark og Europa. Stutteriet har som erklæret avlsmål at avle smukke, stærke fuldblodsarabere til ridebrug, og der lægges især vægt på egenskaber såsom ridelighed, korrekt eksteriør og korrekte, elastiske gangarter. Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2011 fremstillede Kirk Arabians hingsten Zonyx ox, som tog fløjpladsen i holdet for forædlerhingste, og siden har været kvalificeret til finalen i DRF's championat for 4-års dressurheste. Få mere info om Kirk Arabians, og læs det fulde stillingsopslag via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner