Tysk politi leder efter vidner i sag om forsvunden hingst

12-04-2022 14:50

Annika Knudsen Lorentsen

HINGSTEN ER FUNDET - I Buxtehude forsvandt en kåret hingst fra sin stald midt om natten. Ifølge kilder er den angiveligt stjålne hingst sandsynligvis sønnen af Bon Coeur/Londonderry/Brentano II, som for nylig blev kåret og tildelt præmie ved ZFDP-kåring i Lumühlen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Stock Foto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ifølge Polizeiinspektion Stade stjal hidtil ukendte gerningsmænd hingsten af høj kvalitet fra en lokal ridestald natten mellem den 8. og 9. april omkring klokken 02.00 i Buxtehude på gaden "Westmoor".

Staldejerens familie var blevet vækket af høje lyde fra nabostalden og da de kom til hesteboksene, var fire af dem blevet åbnet og tre heste løb frit rundt i stalden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den fjerde hest, en prisbelønnet sortbrun hannoveraner-hingst med hvide sokker, var tilsyneladende blevet ført ud af stalden på tværs af gaden af ukendte personer og derefter sandsynligvis ført væk i en hestetrailer.

Ifølge ejeren er værdien af hingsten omkring 100.000 euro.

Vidner, der har gjort mistænkelige iagttagelser, der kan have forbindelse til hestetyveriet, eller som har observeret personer eller køretøjer, der kan have forbindelse med forbrydelsen, bedes ringe til Buxtehude politistation på 04161-647115.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner