Kendt berider til Hillerød

30-06-2009 15:33
Berider Michæl Søgaard har pr. 1. september 2009 indgået samarbejde med Ll. Kannikegård Ridecenter og Hestepension i Nordsjælland, der huser Hillerød Sportsrideklub.

Michæl Søgaard har opnået mange flotte resultater gennem sin lange karriere. Senest vandt han 6 klasser ud af 6 mulige ved landsstævne i Kolding i slutningen af maj måned. Michæl Søgaard har de seneste 5 år blandt andet undervist young rider Sofie Jeppesen samt pony og juniorrytteren Nanna Skovborg Merrald, der sidste år blev kåret til Årets Talent. - Jeg forventer, at gå en spændende tid i møde med nye udfordringer på Ll. Kannikegård Ridecenter og Hestepension og Hillerød Sportsrideklub. Ll. Kannikegård har gennemgået en stor renovering, og jeg ønsker at være med til at gøre stedet til sjællands midtpunkt for uddannelse af dressurryttere og heste, udtaler Michæl Søgaard. Med sig har Michæl Søgaard berider Anette Toft som til daglig rider Michæls heste. Efter sommeren skal de sammen være med til at sætte nordsjælland og Hillerød Sportsrideklub på landkortet med dressur og uddannelse af heste af høj kvalitet i højsædet. - Vi glæder os meget til vores samarbejde med Michæl Søgaard, der virkelig er en mand, der ved, hvad han vil, og samtidig har han med sine resultater stor erfaring med uddannelse af heste og ryttere indenfor dressur på højt plan. Det er lige sådan en mand, som vi har brug for på Ll. Kannikegård, da vi arbejder med at blive udnævnt som kraftcenter under Dansk Ride Forbund. Med en så veluddannet dressurberider samt berider Sigurd Nielsen, der fortsat skal tage sig af al springning på Ll. Kannikegård, er vi godt rustet til fremtiden, siger Helle Sidal Mortensen, Ll. Kannikegård. Kilde: Pressemeddelelse.

Læs meget mere om Michael Søgaard i magasinet Ridehesten juni 2009.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner