Katrine kan blive årets sportsnavn

16-11-2022 10:08

Annika Knudsen Lorentsen

Katrine Kristensen, der vandt to guldmedaljer ved VM i paradressur, er nomineret til Årets Sportsnavn, hvor de første fem ud af 15 navne er offentliggjort

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen og Gørklintgaards Quater ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har offentliggjort de første fem ud af 15 atleter, som er nomineret til DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2022. 

En af den er pararytter Katrine Kristensen, som i sommers vandt hele to guldmedaljer ved VM på hjemmebane i Herning. Katrine har de sidste år udviklet sig virkelig meget og leveret den ene flotte præstation i paradressur efter den anden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Som nævnt er det kun de første navne der er offentliggjort, men der er allerede hård konkurrence om titlen. For blandt de nominerede er også Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, ligesom badmintonstjernen Viktor Axelsen, golfspiller Nanna Koerstz Madsen og speedwaykører Leon Madsen er blandt de nominerede. 

Årets Sportsnavn 2022 er vel nok den mest prestigefyldte pris at vinde af alle danske sportspriser. Og med god grund. I dommerkomitéen sidder bl.a. H.K.H. Kronprins Frederik, kulturministeren, Michael Laudrup og Camilla Martin. Og tidligere vindere er bl.a. Caroline Wozniacki, Mikkel Kessler, Pernille Blume og Tom Kristensen. 

Nu har Katrine Kristensen chancen for at vinde prisen. Vinderen kåres den 7. januar 2023.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner