Kast dig ud i terrænet med TREC

20-01-2012 16:21

Signe Wiese

TREC er en ny breddeaktivitet, hvor samarbejdet mellem hest og rytter kommer på prøve i naturen på en både sjov og udfordrende måde
Copyright Ridehesten.com
(Modelfoto: Ridehesten.com)

Her kan I prøve kræfter med orienteringsridt, gangartstest og terrænridning. Det er hest og rytters samarbejde, der er i centrum i den nye breddeaktivitet, hvor der også lægges vægt på rytterens evne til at finde vej og hestens lydighed og erfaring med naturlige forhindringer. TREC består af tre opgaver: - Den første opgave er orienteringsridt, hvor der skal rides en rute efter markeringer i en bestemt hastighed. Her gælder det ikke om at ride stærkt, men at finde en idealtid. - Den anden opgave består af en gangartstest, hvor hestens grundridning og lydighed vises. Her opnår man flest point, hvis man kan vise en langsom kontrolleret galop (trav eller tölt er også en mulighed) og en energisk fremadsøgende skridt. Her gælder det om at holde hesten i et jævnt tempo. - Den tredje opgave er et terrænridt med små overkommelige natur forhindringer. Forhindringerne kan være naturlige eller konstrueret til lejligheden. Forhindringerne skal tages i kronologisk rækkefølge. Læs mere om TREC på DRF's hjemmeside via link til højre. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner