Væddeløb i Asaa på søndag

30-06-2023 06:35

Charlotte Kusk Berwald

På søndag er det atter tid til det traditionelle væddeløb i Asaa i det nordjyske. Her glæder en masse fartglade ryttere og kuske sig til at finde ud af, hvem der har de hurtigste heste og ponyer

Copyright Ridehesten.com
Fuld fart over feltet i Asaa. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 83 ekvipager er til start, hvoraf de allerfleste normalt ikke rider galopløb. Derimod rider de fleste af rytterne normalt, springning, dressur eller skovtur. Med andre ord, er der tale om helt almindelige ekvipager, der ønsker at mærke suset når starten går og hestene kaster sig afsted i fuld galop. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagerne kommer ikke kun fra Asaa og opland, men fra hele Danmark. Sågar er der deltagere, der tager den lange tur fra Nordsjælland for at være med. Asaa Hestevæddeløb er nemlig det eneste sted i Danmark hvor man kan deltage i galopløb og køre eller ride travløb uden at have licens. 

Første løb starter kl. 13:00 og pladsen åbner allerede kl. 10.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner