Kan WEG afholdes samlet?

20-11-2018 16:07

Grundet mangel på realistiske ansøgninger, har FEI besluttet at man nu også åbner for bud på at holde enkelte discipliner for sig

Copyright Ridehesten.com

WEG i Tryon var på mange måder mangelfuld. Mange ting haltede rundt omkring på pladsen, hvor flere ting hverken var helt eller halvt færdigt, så grooms måtte bo meget alternativt og nogle af distancerytterne blev sendt på forkert rute.

Det har fået det internationale rideforbund, FEI, til at overveje om WEG kan afholdes samlet med alle discipliner i 2022. Der er nemlig ikke kommet nogle realistiske ansøgninger, så de åbner nu op for arrangører kan byde ind på enkelte discipliner. Dog skal paradressur og dressur afholdes under samme mesterskab.

Præsident for FEI, Ingmar De Vos gør dog opmærksom på at det ikke betyder WEG aldrig vil blive afholdt samlet igen, men at det handler om vigtigheden ved at få afholdt de olympiske og paralympiske discipliner i 2022, da de er kvalificerende til OL i 2024.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner