To heste taget i doping

05-09-2014 20:36

Britt Carlsen

WEG - Kontrollen med hestene er intens ved WEG i Normandiet og forud for legene gjorde FEI opmærksom på, at man ville teste et stort antal heste hernede - alligevel er en distance- og militaryhest faldet i doping

Copyright Ridehesten.com
Den franske militaryhest Qalao des Mers redet af Maxime Livio til en femteplads er faldet i doping.

Der var ingen heste, som faldt i doping ved WEG i Kentucky og heller ikke ved OL og Para OL i London. FEI tilbød deltagerne ved WEG i Normandiet, at de kunne lade deres heste teste forud for legene, for at sikre, at de ikke gik i konkurrence med rester af en medicinsk behandling i kroppen. Ialt 137 heste blev testet under legene i sidste uge, 49 i distance, 24 i military, 22 i dressur og 21 i reining og para-dressur svarende til godt 20% af de startende heste i hver disciplin.

De to heste som er faldet i doping er distancehesten Tra Flama redet af Giliese de Villers (Sydafrika) med stoffet phenylbutasin og metaboliten oxyphenbutazon i kroppen, Phenylbutason er et smertestillende middel, og hesten gik ikke gennem vet. kontrollen i den anden vet. gate på distancedagen.

Den anden hest er en mere prominent en af slagsen, nemlig en deltager på det franske militaryhold, der kom ind på fjerdepladsen i holdkonkurrencen Qalao des Mers redet af Maxime Livio blev fundet positiv med stoffet Acepromazin i kroppen, hvilket er et beroligende middel. Parret sluttede på en individuel femteplads.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner