Jeg nåede mit mål!

16-11-2014 15:24

Britt Carlsen

Sidsel Johansen havde som målsætning i år, at vinde Bundgaard Byg Cup finalen ved Blue Hors Dressurfestival på Alibi D og det lykkedes!

Sidsel Johansen havde sat sig et mål i år: At snuppe sejren i Bundgaard Byg Cup finalen, på trods af, at hun var gravid og red en afdeling af Bundgaard Byg Cup på Broholm i sommer med en fin topmave. Planen lykkedes, da hun kom til finalestævnet på Blue Hors som vinder af kvalifikationsturneringen og i gårsdagens kvalifikation red fra konkurrenterne på herlige Alibi D e. Alcazar og igen i dag trak hun fra konkurrenterne og opnåede 78,292% i Intermediaire I kür. Hun kunne have nået over de magiske 80% såfremt hendes serie af 2'er chancementer lige var lykkedes, men de sad ikke lige i "skabet" i dag. Det gjorde til gengæld øgningerne og hele travprogrammet generelt, hvor Alibi D dansede til sejren foran Susanne Barnow Onassis og Jim Ramussen Donna Chiemena.

Sidsel roste stævnet på Blue Hors til skyerne, ikke alene faciliteterne er fantastiske men der er også tænkt på mange små, men vigtige ting, som gør det til en fornøjelse for både ryttere og heste at være til stævne i Randbøl.

Se resultatet her

Man kan læse meget mere om stævnet i magasinet Ridehestens december nummer. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner