Jeg kunne ikke få det hoppeføl ud af hovedet

14-11-2019 11:11
Avl

Sanne Mathiasen har trin for trin opbygget et succesfuldt avlsprogram, og hun venter nu for første gang fem føl, hvoraf tre er lavet ved embryo transfer.  Ridehesten har tegnet en avlerprofil af den ambitiøse avler

Copyright Ridehesten.com
Dressurhesteavler Sanne Mathiasen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en spændende avlerprofil i magasinet Ridehesten med Sanne Mathiasen i Dansk Varmblods region 7 deler den succesfulde avler sine erfaringer, holdninger og historier, hvor hun fortæller om sine rejse fra det første indkøb af en avlshoppe til i dag, hvor hun med stor succes avler på flere stammer.
Hun har samtidig en stor succesrate med at producere embryo transfer-føl fra sine sportshopper. En af Sannes avlerhistorier er om dengang, hun kun turde drømme om at købe naboens nyfødte hoppeføl, men drømmen gik i opfyldelse og har sidenhen ført til den ene succes efter den anden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Investerede i drømmehoppeføllet
Hun var på barselsbesøg hos naboerne Elin Houe og Hans Jul Andersen, hvis elitehoppe Polka Nexen efter Temple Wind xx havde fået sit fjerde hoppeføl efter Sandro Hit, altså en helsøster til dengang 9-årige guldmedaljehoppe og UVM-sølvvinder Polka Hit Nexen, der var godt på vej mod Grand Prix med Andreas Helgstrand. Opdrætterne opfordrede Sanne til at købe føllet til sin fremtidige avl, men det mente hun ikke, at hun var i stand til.
– Jeg var ret vild med føllet og kunne ikke rigtig få tanken ud af hovedet, så jeg måtte undersøge mine muligheder, og så blev vi enige om en handel, da føllet var ti dage gammelt, fortæller Sanne og tilføjer: – Jeg mener, det er vigtigt at avle på hoppestammer, som har vist resultater, for det er de samme omkostninger at lave et føl, uanset om det er en god eller mindre god hoppestamme. Der er bare langt højere chance for at lave flere gode føl på en god hoppestamme end en, som ikke har vist resultater. Det er årsagen til, at jeg investerede i dette føl.
Navnet på drømmeføllet blev Polka Sensation Nexen, og hun levede op til alle forventninger....

Læs hele artiklen i magasinet Ridehesten, som du kan bestille i Ridehestens webshop, lige som magasinet forhandles mange steder i landet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner