Årets sidste nummer af Ridehesten

30-11-2012 08:57

Signe Wiese

I løbet af de næste par dage vil årets sidste nummer af magasinet Ridehesten lande hos læserne, og du kan bl.a. se frem til at blive opdateret om de nye trailerregler
Copyright Ridehesten.com

Så er det lige straks december og Ridehestens læsere kan glæde sig til at gå julemåneden i møde med et magasin, der garanterer god læsning med spændende reportager fra ind- og udland, inspirerende faglige artikler med bunkevis af gode og brugbare råd til hesteejerne og herunder et tema om kørsel med hestetrailer – igen et varmt emne grundet nye regelændringer. Tema – kørsel med hestetrailer Der træder nye regler i kraft pr. 19. januar 2013 og i Ridehestens decembernummer bliver læserne klædt godt på, både i form af en gennemgang af betydningen af de nye regler for dig, der ikke har BE-kørekort, gode råd til kørsel med hestetrailer fra FDM og meget meget mere. Global Dressage Forum Ridehesten var naturligvis på pletten, da der blev afviklet Global Dressage Forum og Ridehestens læsere kan se frem til at bruge de mørke vinteraftener på at få del i alle de gode råd til bl.a. træning af heste og rytter, som under arrangementet blev formidlet af blandt andre tyske Helen Langehanenberg, hollandske Adelinde Cornelissen, svenske Patrik Kittel og australske Tristan Tucker. Fagligt seminar Under årsmødet for World Breeding Federation for Sport Horses blev der bl.a. afholdt en række faglige seminarer, hvor nogle af de nyeste og mest spændende tiltag inden for fx diagnostik og behandling af heste, vægttab og leversygdomme, hestens helbred i forhold til klimaforandringerne mv. blev behandlet. Spændende emner for enhver engageret hesteejer, så naturligvis var Ridehesten til stede, så læserne også kan få del i den nyeste viden. Generationsskifte i springsporten Talentudviklingen i dansk dressursport er en stor succes, så naturligvis efterstræbes samme succes inden for springsporten. I dette nummer af magasinet Ridehesten giver banebygger og springtræner Bo Bak Andersen sit indspark i debatten om, hvordan vi bedst opnår et succesfuldt generationsskifte i dansk springsport.

Alt dette og meget mere kan du læse i Ridehestens decembernummer, der garanterer timevis af god og inspirerende læsning til de lange vinteraftener.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner