"Jeg er mest glad for hingsteføl"

28-12-2012 07:51

Maja Golles

– Jeg elsker hingste, og jeg er mest glad, når jeg får et hingsteføl, fortæller avler Lisbeth B. Andersen
Copyright Ridehesten.com
Efter i flere år at have konkurreret på springbanerne med forskellige ryttere er den nu 19-årige Corbière e. Coronado kommet tilbage på sin fødegård. Han skal i fremtiden hygge sig på folden og fungere som Lisbeths ridehest, når hun finder tid og får lyst til at ride.

Når hestene på fold hører Lisbeth B. Andersens stemme, kommer de omgående hen til leddet for at få noget opmærksomhed, og det får de. – Jeg opdrager meget på mine heste, for de skal have respekt for mig, ellers er det ikke muligt at håndtere dem forsvarligt, forklarer Lisbeth, mens et hoppeføl, Karisma e. Krack C, tillidsfuldt søger opmærksomhed hos Lisbeth. – Jeg plejer at sige, at hos mig får hestene en god kristen opdragelse, ler hun. Otte hingste har hun gennem årene fremvist til hingstekåringen i Herning, den seneste, Touché, har netop bestået materialprøve med over 800 point. Hun ser frem til forårets folinger, seks hopper venter føl efter Cabachon, Bon Bravour, De L’Or, Charmeur (Holland) og Tailormade Attention. Hvor mange avlere ser frem til at få et hoppeføl, som kan videreføre hoppestammen, så erkender Lisbeth blankt, at hun elsker at få hingsteføl. – Jeg ved ikke, hvorfor jeg er mest glad, når jeg får hingsteføl, men sådan er det.

Læs mere om avler Lisbeth B. Andersen i et portræt i Ridehestens januarnummer, som snart lander i din postkasse og hos udvalgte rideudstyrsbutikker!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner