Nina Marie Villadsen
Det internationale rideforbund FEI introducerede konceptet ’the happy athlete’ for flere år siden og ud fra dette koncept udviklede Carol Hall fra Nottingham Trent University i England en test, der skal hjælpe til at vurdere, om den enkelte hest er en happy athlete eller ej. Ud fra denne test blev professorer, forskere, dressurdommere, professionelle ryttere, trænere, dyrlæger og amatørryttere bedt om at vurdere videoklip af 10 forskellige heste ud fra faktorer, der antages at relatere til glæde hos hesten. Resultaterne af denne undersøgelse blev præsenteret i forbindelse med konferencen 2012 International Society for Equitation Science. Generelt var der enighed om, hvilke heste, der var glade og hvilke, der ikke var. Disse mere subjektive vurderinger stemte dog ikke altid overens med målinger af fx hestenes puls og lignende fysiske tegn på velvære. Hall gjorde opmærksom på, at det ikke er nok blot at lave en subjektiv vurdering af, om en hest er glad eller ej. Der må også udvikles nogle mere objektive kriterier, som kan anvendes af alle, til at vurdere hestens glæde med. Derfor udviklede Hall i samarbejde med kollegær en hjemmeside, der informerer folk om hestens adfærd under træning – både positiv og negativ. Kilde: The Horse Få flere informationer via linket til højre, hvor du selv kan blive klogere på af genkende en happy athlete.