Britt Carlsen
Yoshiaki Oiwa, 36 årig japaner satte alle favoritter skakmat, da han i eftermiddag scorede 38,10 points og dermed tog han sejren foran en italiensk rytter Stefano Brecciaroli/Apollo WD Wendi Kurt Hoev. Den japanske rytter Oiwa, kaldet Yoshi, deltog ved OL i Hongkong, hvor han sluttede langt nede i feltet. Han trænes af tyske Dirk Schrade og fik sin internationale debut tilbage i 2002. Han begyndte at ride i gymnasiet, og blev interesseret i military, da han gik på universitetet. Sjovt nok har han i juni udtalt, at han fokuserer meget på dressurdisciplinen for det er han svageste disciplin. New Zealands Mark Todd beviste i dag, at han er med, når afgørelsen falder de næste dage, hvor rytterne mandag skal i terrænet på den 6 km lange og krævende bane, og derefter tirsdag afgøres det hele i ridebanespringning. Mark Todd red Campino ind på 3. pladsen med 39.10 points efterfulgt af Ingrid Klimke og Sara Algotsson Ostholt på de næste pladser. Kampen i toppen er dog tæt, idet 9 ryttere er indenfor en afstand af 2 fejlpoints fra hverandre. I holdkonkurrencen fører Tyskland foran Australien og England med Sverige og New Zealand delt på fjerdepladsen.