Trine Askjær-Jørgensen
56 ekvipager gennemførte terrændelen ved OL i military i Paris, som fandt sted i går. I dag står den således på den afgørende ridebanespringning fra kl. 11.00-16.30, hvor først hold- og så den individuelle konkurrence skal afgøres.
Alle militaryhestene har her til morgen været i endnu et vettjek og Peter Flarup og Fascination e. Favorit Ask/ Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen) strøg igen direkte gennem. Det betyder at de er klar til springningen som starter klokken 11.00
Her skal Peter og Fascination på banen som nummer fem.
Stævnets start- og resultatlister.
Kommentatorer
TV 2: Jakob Binder-Struck
HBO Max: Pia Refslund Elbo og Mia Hastrup
Søndag morgen var dressurhestene i vettjek, og dermed er starttiderne for alle ekvipagerne i Grand Prix-dressur tirsdag og onsdag kommet ud. Hvis du vil sidde klar til de danske dressurrytteres programmer, så er det:
Tirsdag kl. 11.09: Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II
Tirsdag kl. 14.25: Daniel Bachmann Andersen og Vayron e. Vitalis/ P.B. Gloster
Onsdag kl. 10.38: Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St John Freestyle e. Fidermark/ Donnerhall
Den fulde startliste for Grand Prix-dressuren ved OL.
Kommentatorer
TV 2: Bjarne Nielsen
HBO Max: Pia Refslund Elbo og Sidsel Mørkenborg