Isabell Werth vinder Grand Prix

31-05-2008 17:29
Lørdag eftermiddags Grand Prix, der var kvalificerende til Grand Prix Special, blev vundet af Isabell Werth og Satcho. Andreas Helgstrand kvalificerede Gredstedsgaards Casmir.

Danske Andreas Helgstrand red den 9-årige vallak Gredstedsgårds Casmir ind på en 6. sjette i det 21 mand store Grand Prix felt. Ekvipagen opnåede 70,875%. Andreas var tilfreds med ridtet og fortalte, at den unge Casmir har meget mere i sig. "På opvarmningen var han helt super, men det er stadig lidt svært, når vi skal have det hele kædet sammen. Han blev noget frisk, da vi kom ind på banen". "Det lykkedes at præstere et nogenlunde fejlfrit program og jeg er godt tilfreds. Casmir mangler stadig lidt styrke og erfaring, og jeg minder stadig mig selv om, at han kun har gået Grand Prix i et år." På andenpladsen kom dansk varmblodshesten Mistral Højris under engelsk flag med Laura Bechtolsheimer. Ekvipagen opnåede 73,208% og gav udtryk af at have meget mere i sig. Laura red ikke hesten fuldt igennem og fortalte, at hun satsede på at give den noget varme hest en god oplevelse idag for, at den skal befinde sig mere sikkert på banen imorgen. Det gav bonus i form at et ridt uden egentlige fejl, men også et ridt, hvor man kunne ønske at se mere af hestens store potentiale. Tredjepladsen Matthias A. Rath med Sterntaler var klassens store overraskelse. Alene ekvipagens belønning med 71,708% kom som en stor overraskelse for mange. Den noget muskelfattige hest har tre særdeles gode gangarter, men der indløb fejl i både piaffe og traverser, og rytteren formår endnu ikke at ride hesten korrekt frem til hånden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner