Kutscher skadet i Rom

30-05-2016 08:51

Britt Carlsen

Den tyske toprytter Marco Kutscher blev kørt fra stævnepladsen i ambulance i går under Grand Prix-klassen i Rom, hvor han styrtede voldsomt i anden runde

Copyright Ridehesten.com
Marco Kutscher deltog i Odense Horse Show 2015 med flere heste. Og han var med til at bedømme hestene i championatsfinalen.

Under Grand Prix-klassen i Rom i går søndag, var den tyske toprytter Marco Kutscher fejlfri i første runde af Grand Prix-klassen på den 14-årige KWPN hingst Van Gogh. I anden runde galoperede parret ind i et venstresving mod en 1.60 m høj oxer, banens tredje forhindring, da Kutscher kiksede afstandsbedømmelsen. Hingsten væltede gennem oxeren og både hest og rytter endte på jorden. Kutscher blev et kort øjeblik fanget under den sprællende hest, der lå på ryggen og kæmpede for at komme på benene. Hesten kom op, og virkede uskadt, da han blev ført ud af arenaen, men Kutscher blev liggende på banen og behandlet der af paramedicinere. Han klagede over smerter i nakke og hoved, men han var hele tiden ved bevidsthed. Han blev kørt til sygehuset til en nærmere undersøgelse, og senere kom der en melding om, at han ikke havde brækket hverken ben eller hofter, som først frygtet. 

Sejr til Mclain Ward
Grand Prix-klassen i Rom blev vundet af den amerikanske rytter Mclain Ward og HH Azur foran svenske Peder Fredricson/H&M All In og med endnu en ameríkaner, Laura Kraut/Zeremonie på tredjepladsen. Se alle resultater her. 

Kilde: Noelle Floyd

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner