Nina Marie Villadsen
Den canadiske rytter er 30-årige Jordan McDonald, som bor i England. Han mistede i dag livet i en fatal ulykke under Nunney International Horse Trials i Somerset, England.
Hans hest, den 7-årige vallak Only Me, blev ikke skadet. Der er endnu ikke offentliggjort informationer om ulykkens detaljer.
Den resterende del af dagens konkurrencer blev aflyst, mens søndagens klasser forventes at blive afviklet planmæssigt.
Britisk military er kommet med følgende udtalelse: - Det er med den dybeste beklagelse, at vi må offentliggøre, at Hr. Jordan McDonald døde i dag, som et resultat af en fatal ulykke under en konkurrence ved Nunney British Eventing Affiliated One Day Event i Somerset kl. 13.29 lørdag den 14. juni 2014. Jordan var 30 år og boede i Leicestershire, men var af canadisk nationalitet. Han nåede at være gift med Shandiss ét år.
Tidligere i dag blev det dertil offentliggjort, at den tyske militaryrytter Benjamin Winter også døde efter et styrt i Luhmühlen – læs nyhed HER.
Kilde: Horse and Hound