John Whitaker ok efter styrt under LGCT

06-08-2017 09:00

Den britiske springrytter John Whitaker fik ikke fejret sin fødselsdag helt som planlagt. Sammen med den 9-årige Cassinis Chaplin styrtede Whitaker og faldt af med hovedet først

Copyright Ridehesten.com
John Whitaker
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag blev en dramatisk dag ved Longines Global Champions Tour i London. Den 62-årige brite John Whitaker, der oprindeligt skulle fejre sin fødselsdag, tog i stedet et grimt styrt med den 9-årige Cassinis Chaplin i Grand Prix- klassen. Halvvejs gennem ridtet styrtede ekvipagen gennem springet, hvor John Whitaker faldt af med hovedet først.

Copyright Ridehesten.com
John Whitaker og Cassinis Champlin på opvarmningsbanen ved LGCT i London, foto: Stefano Grasso

Whitaker blev set bevæge arme og ben med det samme, og han blev hurtig tilset af det medicinske hold og skærmet af for publikum, mens man sammen med Johns bror, Michael Whitaker og ven Nick Skelton ventede på ambulancen. Turen til hospitalet blev beskrevet som et forebyggende tjek, og det er nu også bekræftet af Whitakers søn, Robert Whitaker, at John er ok.

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Bare for at sige det til alle, far er ok efter hans styrt i dag. Han er blevet tjekket på hospitalet, og han er øm og stiv, men skulle være ok, fortæller Robert Whitaker på sin Facebook side, der samtidig takker alle for at have sendt beskeder og ringet.

/H&H

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner