Irsk sejr i World Cup springning

30-12-2010 18:04

Maria Schacht

Det blev til irsk sejr i World Cup springningen i Mechelen, Belgien i dag.
Copyright Ridehesten.com
Jessica Kürten på Castle Forbes Myrtille Paulois. (Foto: Ridehesten.com)

Tæt løb i omspringningen afgjorde dagens udfald i 160 cm Rolex World Cup springning i Mechelen. Der var ellers belgisk føring i hovedrunden, men der blev vendt op og ned på alt i omspringningen, og irske Jessica Kürten på Castle Forbes Myrtille Paulois e. Dollar du Murier/Grand Veneur, de havde nul fejl og en tid på 39,94 sekunder. Andenpladsen gik til belgiske Gregory Wathelet på Sea Coast Cortes ’C’ e. Randel Z/Darco, de havde nul fejl og en tid på 40,44 sekunder. Tredjepladsen gik til belgiske Jos Lansink på Casper van Spieveld e. Mr. Blue/Capitol, som fik fire fejl i omspringningen og en tid på 39,62 sekunder. Der var desværre ingen dansk placering i klassen, men danske Camilla Ernst og Rivaro e. Rheinsberg/Lerano kom på en 18. plads i dagens internationale Carlsberg klasse, en U25 finale på 140 cm. Se flere resultater via linket.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner