Organisationen ISES, International Equitation science Society,  har netop afsluttet en tre dages konference om hestevelfærd.  De mange internationalt anerkendte forskere kom med deres bud på, hvordan videnskaben og faglig viden, kan være med til at forbedre forholdene for vores heste.

Den første dag startede med et oplæg fra Professor Mike Mendl, som præsenterede en forståelse for hvordan følelser og stress påvirker hestens tankegang. Han beskrev, hvordan ændringer i hestens kognition kan bruges som en indikator på hestens velfærd og livskvalitet.

ISES Day 1 - Science with Impact.mov from Jaymie Loy on Vimeo.

Dernæst præsenterede Kath Henshaw ny viden om kognition og neurovidenskab, Hun fortalte om den viden vi har,  om hvordan hjernen fungerer og hvordan vi kan anvende det i den daglige træning. Stress påvirker hestens kognitive fleksibilitet. Heste, der modtager uklare og forvirrende signaler, vil for at opnå ubehag, ofte gøre det modsatte af, hvad vi vil beder dem om. Denne præsentation gav hesteejere nogle værktøjer til at arbejde med hestens adfærd, noget som kan hjælpe dem til at forstå hesten, og til at opnå de ønskede resultater.

Dyrlæge Gemma Peason fra England præsenterede sit projekt med klassisk betingning og belønning, som en måde at reducerer risikoen for at dyrlæger pådrager sig skader i forbindelse med deres arbejde. Hendes forskning fokuserede på heste der skulle have foretaget en nerveblokering. Gemma Pearson viste hvordan det øgede hestens positive tilstand, hvis hesten lærte at modtage en godbid, mens man rørte ved dens ben. En lille ting der har stor betydning, i forhold til at kunne reducere risikoen for alle parter, både dyrlæger og heste.

Sue Bennett undersøgte hestens adfærdsmæssige reaktion på en positiv forstærkning i forbindelse med træning. Positiv forstærkning virker bedst, hvis belønningen gives umiddelbart efter at den ønskede adfærd er opnået. Sue Bennets undersøgelse viste at kvaliteten af forstærkningen har betydning for hesten Venter man med at give den belønning som hesten forventer, kan det  øge frekvensen af uønsket adfærd, og hesten vil opleve det som en følelsesmæssig kamp for at få belønningen.

Professor Hillary Claytons oplæg hanlede om brugen af næsebånd. I øjeblikket ved man ikke meget om de faktorer, der påvirker rytterens beslutningstagen, når de skal vælge, hvilket næsebånd de vil bruge til deres hest. Forskerne havde udarbejdet et spørgeskema og de modtog over 1300 svar. Svarene indikerede at komfort, kontrol af hesten, samt udseende var nogle af de kriterier som ryttere valgte næsebånd ud fra. De fleste ryttere angav, at de ville ændre deres næsebånd, hvis de mente det var smertefuldt for hesten.

Cathrynne Henshall, fra dyrlægestudiet i Sydney, præsenterede sin forskning, som så på, hvordan mennesker, der arbejder med heste, kan vurdere hestens følelsesmæssige tilstand. Trænere og ejere udfyldte et spørgeskema, hvori de skulle give point i forhold til hestes urolige adfærd. Hestene blev udsat for milde stressfaktorer og nye fremmede objekter, og de blev efterfølgende vurderet til adfærdsmæssigt og psykologisk. Trænernes vurderinger svarede godt til, hvordan hesten reagerede på de ukendte stimuli, mens ejernes vurderinger var mere subjektive, baseret på forudindtagede holdninger omkring hesten. Det viser at en uafhængig og objektiv vurdering af hesten, er mere troværdig end ejerens bias, der let kan forårsage en skævvridning af vurderingen.

Professor Hayley Randle, fra Charles Sturt Universitetet, Australien, sluttede den første dag af med en præsentation, der  viste  hvordan brugen af teknologi, kan være en objektiv måde at vurdere hestens velfærd og velbefindende. Teknologi kommer i mange forskellige former, telefoner, tablets, bærbare computere og smartwatches. Det kan bruges til at vurdere hestens velfærd ved at levere en objektiv beskrivelse af hestens tilstand. Haley understregede dog, at teknologi har sine begrænsninger, og at der er brug for grunding forskning, for at sikre at det er relevant, realistisk og repeterbart.